Sundhedstjenesten
Sundhedstjenesten
Den kommunale sundhedstjeneste består af læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale, der varetager opgaver efter loven. Rammerne for den kommunale sundhedstjeneste er bestemt af § 28 i bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge nr. 1344 af 03/12/2010.
I § 28 i bekendtgørelsen står der:
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes.
Stk. 2.Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:
1)Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole.
På baggrund af bekendtgørelsen har Sundhedsstyrelsen udgivet en ny vejledning omhandlende de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge i. Vejledningen er trådt i kraft 1. marts 2011 og erstatter dermed de tidligere anbefalinger i ”Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger 2007”
Vejledningen fra 2011 lægger bl.a. vægt på følgende:
- At de kommunale sundhedstjenester for børn og unge samt almen praksis tilbyder familien et sammenhængende forløb fra fødsel til barnet forlader skolen.
- At kommunerne tilrettelægger et varieret tilbud til børn, unge og deres forældre gennem hele skoletiden med styrkelse af de sundhedspædagogiske aktiviteter.
- Et styrket samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og skolens ledelse og lærere.
- At ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bidrager til udarbejdelse af sundhedsaftalen i relation til de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Desuden kan ansatte i kommunale sundhedstjeneste bidrage til udarbejdelse af kommunens sundhedspolitikker, når det gælder børn og unges sundhed og vilkår